Viborg FH - nyt udviklende håndboldsamarbejde i Viborg
Viborg Forenede Håndboldklubber. Det er navnet på en helt ny overbygning, som skal styrke og udvikle drenge- og herrehåndbolden i Viborg.
I tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og en række foreninger, sættes der nu fokus på herrehåndbold ‐ ”Elite og Bredde” ‐ på én og samme gang.
Viborg FH skal udvikle sig henover de næste tre år. I første omgang handler det om, at man får skabt et godt miljø og fælles hold for U17-spillere. Herefter skal U19-niveauet med, mens sidste step er et samarbejde på seniorniveau. På den lange bane håber vi, at vi kan få skabt et godt grundlag for seniorhåndbold i byen – måske på 1. divisionsniveau.
Håndbold og ungdomsuddannelse går hånd i hånd
Fastholde herrehåndbold i Viborg
Elite og bredde i et tæt samspil
Klubberne - i samarbejdet
Viborg FH
Håndboldforeningerne i Hald Ege Efterskole, Asmild FH, Viborg HK samt Søndermarkens IK - alle med dybe rødder inden for byskiltet i Viborg, er nu gået sammen om udvikling af herrehåndbolden i Viborg.
Gennem de senere år har der været en nettoafgang af drengespillere i alderen 15-16 - fra Viborg til efterskoler rundt om i landet, samtidig med at antallet af spillere i de lokale klubber er blevet færre og færre.
Det skal der nu laves om på, og bl.a. derfor er denne plan søsat.
”Vi skal have de unge drengehåndboldspillere tilbage til Viborg, hvor de skal have gode muligheder for at spille håndbold kombineret med en god ungdomsuddannelse - og det på både elite og breddeniveau”, udtaler Keld Jørgensen fra arbejdsgruppen.
Planen er tænkt som en 3 trins plan, hvor det år ét drejer sig om at få etableret et godt udviklende miljø og samarbejde omkring U17 og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Step 2 er U19 og step 3 er et samarbejde omkring senior håndbolden.
”Det giver god mening at følge planen opad mod U19 - og så giver konceptet mulighed for at de rigtig gode spillere, kan få et afsæt til en spændende seniorkarriere. Har spillerne ønsket om at spille på et andet niveau, vil vi også kunne tilbyde dette”, udtaler Keld Jørgensen.
”Dog er det bare hamrende vigtigt, at vi holder fast i dem som spiller håndbold i Viborg, for vi ser at der er et stort ønske om herrehåndbold i Viborg by. Samtidig er der også et uudnyttet potentiale i byen ift. at satse endnu mere mod et godt og udviklende miljø, hvor også de dygtigste spillere får gode kår for udvikling i nogle rammer med dygtige trænere og medspillere. Det er essentielt at elite og bredde fungerer i tæt samspil med hinanden. Dette vil vi dyrke i tæt samarbejde med foreningerne og det er en klar vinder for drenge- og herrehåndbolden på den lange bane i Viborg. ”
Planen er igangsat, trøjefarverne er valgt, og trænerteamet til den kommende sæson for U17 drengene offentliggjort.
Ofte stillede spørgsmål
Elite og talentudvikling
Viborg FH er Viborg by og omegns herrehåndboldhold på ungdomssiden. Målet er at skabe en herre hånboldklub med det formål, at det skal være med udgangspunkt i et elitært- og talentudviklende miljø, hvor fællesskab og sammenhold er en naturlig ingrediens.